Jul med Judex

NU KOMMER JULESTEMNINGEN FOR ALVOR TIL NEXUS! 🎄
Den 11. december har vi inviteret Minecraft YouTuber og streamer Judex ind i Astralis Nexus til gaming session og Meet & Greet.

FOR FØRSTE GANG NOGENSINDE: SPIL MED JUDEX! 🎁
Vi åbner for første gang nogensinde Nexus op til en eksklusiv gamingdag, hvor DU kan få lov til at spille med Judex.

Fra kl. 12:00 starter dagens program, hvor vi har sørget for din egen computer i vores gaminghub med Minecraft, så du kan spille med Judex. Judex har sørget for en masse sjove aktiviteter inde i Minecraft, så de 3 timer bliver brugt på alt den sjov og spas du kunne tænke dig! Så husk at komme i god tid, så vi kan få sat alle på plads inden vi starter!

Med i billetprisen får du 3 timers gametime og samtidig sikrer du en plads forrest i køen til Judex’ meet & greet efterfølgende, hvor du kan få lov til at få signeret og købt Judex-merchandise, samt få taget billeder med ham.

Vi, i Astralis Nexus, sørger selvfølgelig for at julestemningen er helt i top på dagen med julemusik, julepynt og juleglade kollegaer. I har også mulighed for at købe varm kakao, pebernødder og lækre julesager, hvis fristen skulle opstå! 😋

Så tag din nissehue med under armen og skynd dig at få booket din billet til dette one-of-a-kind event! 🎅

PROGRAM FOR DAGEN:
12-15 – Minecraft med Judex i Nexus gaminghubben
15-16 – Pause
16-19 – Meet and greet med Judex

VIGTIG INFO:
Vi har sørget for en top-tunet gamingcomputer med mus, tastatur og headset til dig inden du kommer. Det er dog VIGTIGT at du selv medbringer dit eget login til Minecraft Java Version og IKKE Bedrock eller Minecraft 10 versionen. Den rigtige version hedder Minecraft Java Edition og hvis du er i tvivl om du har den rigtige kan du altid prøve at connecte til “Firecraft.dk”-serveren via multiplayer.
Yderligere, skal du fremvise et gyldigt coronapas for at deltage.

Vi glæder os til at se jer! 🎅