Story
okt 04 2021

DigiPippi-event fyldt med spændte gamere

Lørdag d. 2. oktober var Astralis Nexus fyldt til randen med spilleglade piger, som deltog i DigiPippi’s arrangement. Eventet gik ud på at lade piger mellem 10-15 engagere sig i deres yndlingsspil, og igangsætte det nye DigiPippi Gaming-initiativ, som flere gange om måneden fremover inviterer henholdsvis piger og kvinder ind for at spille computer på egne vilkår.

På dagen spillede DigiPippi’s deltagere i alle fire af Astralis Nexus’ VIP-rum, mens resten af gamingcenteret var fyldt til randen med gæster. Heldigvis kunne personalet invitere folk ind og vente i auditoriet, hvor IEM Fall blev vist på storskærm, indtil en PC blev ledig til dem.