Story
sep 01 2021

Astralis Nexus byder velkommen til DigiPippi

Astralis Nexus byder velkommen til DigiPippi

I dag annonceres et samarbejde mellem Astralis Nexus og DigiPippi, en interesseorganisation, der arbejder for at fremme pigers og kvinders tilstedeværelse i gamermiljøet.

DigiPippi er et digitalt og socialt fællesskab for piger mellem 7 og 13 år, som ønsker at lære mere omkring teknologi, IT og digitale muligheder – på deres egne vilkår.

Partnerskabet sparkes i gang med et stort event hos Astralis Nexus, hvor DigiPippi’s nye afdeling ’DigiPippiGaming’ startes op for første gang. Her vil piger mellem 10-15 år blive inviteret til gamerfest lørdag d. 2. oktober, hvor der er lagt op til en dag med sjove aktiviteter, gode spil og masser af gamerhygge.

Eva Fog Noer, Founder & Chairwoman, DigiPippi

– Vi har tidligere arbejdet sammen med Astralis i forhold til accept af piger og kvinder i gaming, og har et ekstremt positivt indtryk af den måde de arbejder på og hele værdisættet bag det med at omfavne det positive i gaming. Derfor var det logisk, vi tog fat i dem igen.

– Der findes et voksende behov for omfavnende og gode rammer i gamingverdenen, også for piger og kvinder, der ellers hyppigt udsættes for negative kommentarer på grund af deres køn. Mange ønsker også at komme i gang med gaming, men har svært ved at finde det rigtige spil og nogle at spille det med.

– Vi ser Astralis Nexus som det oplagte sted at lægge base til vores projekt, da de har det perfekte setup og værdisæt til vores mål. Deres store fokus på at give en god og tryg oplevelse til alle deres gæster skinner igennem i alt de gør, og vi er meget begejstrede over, at kunne samarbejde om vores fælles mål.

Fast program i hyggelige og sikre rammer

Initiativet DigiPippiGaming indebærer to gamerklubber, inddelt i et ungt segment til piger og et voksent segment til kvinder med interesse for at dyrke deres interesse indenfor spilverdenen.

Girls Gaming starter op onsdag d. 6/10 fra 16-19 på Astralis Nexus, og fortsætter onsdage i lige uger frem til midt-december.

Ladies Gaming starter op d. 13/10 fra 18-21 på Astralis Nexus, og fortsætter onsdage i ulige uger – også frem til midt-december.

Initiativet bakkes ligeledes op af det online gamercommunity ’Ladies Night Out’, der stiller sikre Discord-servere til rådighed for både Girls og Ladies-aftenerne.

Tilmelding til eventet sker hos DigiPippi her.

Kontakt

Astralis

Steen Laursen, Kommunikationsdirektør

press@astralisgroup.net

DigiPippi

Eva Fog Noer, Founder & Chairwoman DigiPippi

eva@digipippi.dk